En duelighedsprøve er IKKE kun til sejlbåde. Det er i ligeså høj grad til motorbåde. Vil du have en havneplads, kræves der mange steder en duelighedsprøve. Vil du leje en hvilken som helst slags båd i udlandet, kræves der mange steder en duelighedsprøve. 
Vores sigte er heller ikke specifikt på en af de to bådtyper. Vores sigte er at leve op til navnet DUELIGhedsprøve så du rent faktisk er 'DUELIG' på en båd, når du har taget et kursus hos os. Vi sikrer dig, at du kan sikre dine nærmeste, når du sejler med dem.

En duelighedsprøve er en prøve, der sikrer dig et grundigt kendskab til det at sejle en båd sikkert på de danske farvande. Prøven består af en teoretisk del og en praktiks del, og retningslinjerne fastlægges af Søfartsstyrelsen. Duelighedsprøven er ikke lovpligtig, så længe du ikke sejler både i yachtstørrelse. Du kommer til at lære om grundlæggende navigation, brug af søkort og planlægning af sejlrute, og du kommer til at lære, hvordan du sikkert begår dig i de tæt besejlede farvande i Danmark. Sikkerheden ombord og i forhold til andre både er vigtig, og duelighedsprøven tester, at du kender og kan anvende en båds sikkerhedsudstyr korrekt, og at du ved, hvad du skal gøre i en nødssituation. Rent praktisk skal du til prøven også vise, at du har kendskab til bådens udstyr, hvordan den gøres klar til sejllads, og hvordan båden manøvreres.

Oplev vores undervisning


Dansk Speedbådsskole er førende inden for interaktiv undervisning.

Det interaktive søkort

Nu behøver du ikke længere rydde spisebordet i flere dage for at arbejde i søkort. Hos os kan du lære det hele på skærmen i stedet for. Du skal ikke længere købe kort, passer og linealer du alligevel KUN bruger på kurset, for derefter aldrig at tage det frem igen. Få sekunder efter tilmelding, kan du klikke dig ind på vores interaktive søkort og lære det hele, på den mest pædagogiske måde.

Bådgenkendelse

Træt af at læse om det... Prøv vores bådgenkendelse. Se de forskellige bådtyper om dagen med deres dagssignaler eller vælg at se skibets lygteføring om natten. Det er nemt og en sjov måde at lære på.