Med et duelighedsbevis har du den fulde pakke når det gælder sejllads. Vores duelighedsbevis er en viderebygning på speedbådskortet. Vi har udviklet et bredt undervisningsprogram som du kan træne i på computeren når du har tid.
- Det eneste sted hvor du kan øve dig i en sejlsimulator
- Det eneste sted med interaktivt søkort, så du kan øve dig overalt
- Det eneste sted hvor du kan lære hele pensummet, ved at se en video
- Det eneste sted, hvor man virkelig kan huske det man lærer
Duelighed i forhold til sejlads er mange ting. Men du skal eksempelvis kunne stille dig selv følgende spørgsmål:
Har du prøvet at sejle rigtigt udenom et slæbeskib, både dag og nat?
Har du prøvet at sejle udenom bøjer vha dit kompas, både dag og nat?
Har du prøvet at sidde både i en sejlbåd og en motorbåd og skulle styre korrekt udenom andre skibe?
Ingen andre steder end her hos os, kan du sige: "JA!", til disse spørgsmål, efter du har taget dit duelighedsbevis.
Duelighed handler om færdigheder og dermed ansvarlighed overfor dig selv og dine nærmeste. Vi leverer din duelighed!
Duelighedsprøve og tankerne bag
Der eksisterer ikke på nuværende tidspunkt endegyldige love for, at man skal tage en duelighedsprøve, så længe man ikke sejler både i yachtstørrelse. Langt de fleste anerkender dog, at duelighed på havet er en nødvendighed, om ikke lovmæssigt så i forhold til både egen og andres sikkerhed. Mange bådehavne og bådelaug har det i øvrigt som krav, at man har taget en duelighedsprøve, hvis man skal have en havneplads hos dem. Det er nemlig vigtigt, at man ved, hvordan man skal opføre og forholde sig i enhver situation – og det er netop dét, duelighed står for!
En duelighedsprøve giver dig basale kompetencer inden for navigation, søkortsbrug og planlægning af sejlrute. En duelighedsprøve giver dig også indblik i, hvordan du sikkert begår dig i de tæt besejlede farvande i Danmark. Du lærer desuden, hvordan du opnår den mest optimale sikkerhed ombord, hvilke sikkerhedsforanstaltninger du skal være bevidst om i forskellige situationer (f.eks. stormvejr), og selvfølgelig hvordan du anvender bådens sikkerhedsudstyr korrekt. Udover at en duelighedsprøve giver dig solidt kendskab til sikkerhedsprocedurer, lærer du også, hvordan du skal forholde dig i nødsituationer, hvordan du gør brug af bådens udstyr, klargørelse til sejlads samt helt konkret hvordan du med både færdighed og sikkerhed manøvrerer selve båden.
Hos Dansk Speedbådsskole anbefaler vi altid vores kunder at tage en duelighedsprøve og opnå duelighed på det åbne hav. De redskaber og kompetencer, man får med sig ved at tage en duelighedsprøve, er nemlig livsvigtige værktøjer, der potentielt kan sikre både bådens fører og passagerer mod farlige situationer, usikkerhed og eventuelle bådulykker. Ofte kræves det desuden, at du kan fremvise en duelighedsprøve, hvis du ønsker at leje en båd på diverse bådudlejningssteder rundt omkring i landet. Ofte kender disse steder nemlig ikke til andre beviser på duelighed – såsom speedbådskørekort – hvorfor de mange steder altså kun accepterer sejlkundskaber i form af en duelighedsprøve.