Alt det, som er godt at vide inden og efter tilmelding
Hvilket kursus skal jeg vælge:
-
"Speedbådskørekort- Komplet kursus" giver dig adgang til vores online materiale og en hel kursusdag med båd og instruktør.
- “Speedbådskørekort-egen båd” giver dig adgang til vores online materiale samt video af de manøvre du skal øve i din egen båd.
- “Duelighedsbevis” skal du vælge, hvis du allerede har taget speedbådskørekortet og ønsker et større kendskab til navigation og søkort.
Hvad skal jeg gøre efter tilmelding:
- Du skal logge ind med dit brugernavn og kodeord og begynde din undervisning.
Hvor er der kurser:
- Det finder du under ledige kurser (orange knap)
Hvor lang tid tager kurset:
-
Den forberedende del på nettet tager ca 4 timer. Husk, du har mulighed for at tage undervisningen i det tempo du ønsker. Programmet husker, hvor du er nået til.Det fysiske kursus starter typisk kl 9.00 og er færdigt kl. ca 16.30
Hvor gammel skal man være for at tage speedbådskørekort:
- Du skal være fyldt 16 år.
Kan jeg tilmelde flere ad gangen:
- Selvfølgelig kan du det. På hjemmesiden skal du dog oprette hver enkelt bruger og betale for hver enkelt bruger. Vores system kræver et unikt brugernavn samt emailadresse for at kunne følge den enkelte kursist i undervisningen. Du kan også ringe direkte til os på telefon 70 60 53 00 og på den måde tilmelde flere.
Hvordan ser en kursusdag ud:
- Efter den forberedende del derhjemme, er det tid til det fysiske kursus. Instruktøren står klar på det pågældende kursussted og typisk starter I med en teoretisk gennemgang. Herefter er det tid til den praktiske del i båden, hvor de forskellige manøvrer trænes. Sidst på dagen kommer censor, som tager jer ud på vandet. Her skal I vise de ting I har øvet, og svare på de spørgsmål han kommer med.
Er det ok, at man ikke har sejlet før:
- Ja, selvfølgelig er det det. Vi har mange kursister, som egentlig bare ønsker at prøve at sejle i speedbåd under trygge forhold. Det kan så være, at det ender med en forelskelse, hvor man bare skal prøve det igen. En mulighed hertil, er at tage videre på duelighedskurset.
Må man sejle uden speedbådskørekort:
- Nej.. Ikke længere. Der er nye regler fra 1/5 2020, der kræver at alle, som fører båden skal have speedbådskort.
Hvor mange veste skal der være ombord:
- En vest pr. person, som passer i størrelsen.
Hvad gør jeg, hvis jeg har mistet mit speedbådskørekort:
- Du skal kontakte Dansk Sejlunion. De kan hjælpe dig med et nyt kort.